De fleste mennesker vil på et tidspunkt i sit liv føle skyld eller skam i større eller mindre grad. Evnen til at føle skyld anses almindeligvis som en normal og hensigtsmæssig følelse – og ikke mindst en følelse og reaktion, som er nødvendig for socialisering. Skyldfølelse og skamfuldhed er menneskelige følelser, som til tider kan være sunde, da de bl.a. udviser ens fornuft og evne til at have empati. Dog er det vigtigt at tale om følelserne eller undskylde, hvis man føler sig skyldig over en given handling, så følelserne ikke tager overhånd, og rodfæster sig i dig på længere sigt.
Er der forskel på skyld og skam?
Har man eksempelvis gjort noget, man ikke skulle have gjort, medfører det ofte, at man får en følelse af skyld. Realiseringen, af at man føler sig skyldig, afføder skam, fordi man indser, at man havde eller gjorde uret – og nu skal man så se situationen i øjnene. Det kan være vanskeligt at sætte ord på skam, fordi skammen er forbundet med følelse af uværdighed. Det kan være meget svært at bære på skam, og det kan opleves som at være i total ensomhed. Skam og skyld er på den måde to komplekse følelser, som ofte vil være flettet uløseligt ind i hinanden. Dog er alligevel visse forskelligheder i de to begreber.
Hvad er skyld?
Når man oplever en følelse af skyld, sker det ofte, når man er skyldig ved at have gjort noget forkert – ofte når det gælder noget, der anses som moralsk forkert. Skyld er nært beslægtet med fortrydelse, men man kan sagtens føle sig okay, selvom man fortryder en given handling. Dog sidder der ofte stadig en skyldfølelse hos de fleste. Noget, som kan afhjælpe dette eller gøre det godt igen, er bl.a. ved at sige undskyld, hvis handlingen er gået ud over en anden person. Dem, som har svært ved at undskylde eller acceptere sin fejl eller skyldige handling, kan i højere grad udvikle problemer med vredeshåndtering og have en tendens til hurtigt at blive lade sit bæger koge over, fordi de brænder inde med en dårlig samvittighed og skyldfølelse, de endnu ikke har sluppet.
Hvad er skam?
Skam er – modsat skyld – en følelse af at være forkert. Når man føler sig skamfuld, har man mest lyst til at gemme sig væk eller blive usynlig. Når man skammer sig eller bliver flov, opfatter man nemlig sig selv negativt, hvor man kan også kan føle sig mindre værd og få et lavere selvværd. Nogle kan endda have opfattelsen af, at de slet ikke har ret til at eksistere. Skam er dermed en langt mere omfattende følelse, som typisk hænger sammen med ens evne til at elske og acceptere sig selv, som man nu engang er. Det er en følelse, alle mennesker er født med, men dukker op i forskellige grader, alt efter ens personlighed og opvækst.