Giv slip

Er du god til at holde fast, holde ud og kæmpe dig igennem?

Har du styrke til at holde fast, holde ud og kæmpe dig igennem, når du er i en svær situation?

Det er en virkelig god evne at have. Den kan bære dig godt igennem mange af de udfordringer, du møder i dit liv.

Men giv slip, når du opdager, at du forsøger at holde fast for at kæmpe dig igennem noget, der i virkeligheden slet ikke er godt for dig.

Evnen til at holde fast, holde ud og kæmpe dig igennem ting, fungerer vældig fint og beskytter dig ofte godt. Det gør den, så længe de svære situationer, du oplever, bliver godt overstået og afsluttet, på en måde der gør, at du kan komme i balance og finde ro igen.

Men i andre situationer kan du komme til at gøre tingene meget værre for dig selv, ved at blive ved med at holde fast. Holde fast i noget, som slet ikke er godt for dig – og som måske ikke har været godt for dig længe – måske endda rigtig, rigtig længe?
Så er det jo slet ikke godt for dig at holde ud og forsøge at kæmpe dig igennem – Og alligevel kan det måske være utroligt svært for dig at slippe noget – også selvom du har så hårdt brug for at kunne og turde give slip på noget, eller måske nogen.

Hvis de svære situationer, du kommer ud for, er alt, alt for voldsomme, og hvis de opstår igen og igen, eller hvis de bliver fortsætter over alt for lang tid, så kommer hele din organisme på overarbejde og det slider hårdt på både krop og sind. Så er det her det er på tide at holde op med at kæmpe. Og samtidig kan det være ekstremt svært at turde slippe lige der, når nu man har holdt ved så længe.

Når man har hængt i og holdt ved noget som er svært, i rigtig lang tid, kan det godt give følelsen af at man har investeret en masse tid, energi og kræfter i det. Og det ligger i den menneslige natur at jo mere vi har investeret i noget, eller nogen, jo mere er vi også tilbøjelige til at blive ved, så vores investering ikke virker helt spildt. Her er det dog vigtigt at skelne imellem begreberne at give op og give slip.

Giv ikke op, men giv slip – Og få hjælp til det, hvis du har svært ved det.

Giv slip og bed om hjælp, hvis du har brug for hjælp. Hjælp til at give slip – eller hjælp til at gøre det på en god måde.

Bliver du ved med at holde fast og kæmpe, koste hvad det vil?

Bliver du ved med at holde fast og forsøge at kæmpe dig igennem? også selvom du kan mærke, at noget slet ikke er godt for dig?

Måske oplever du, at det er særligt svært for dig at at give slip:

  • Når du ikke føler, du er god nok – når du ikke tør være dig selv men viser en facade i stedet
  • I familie relationer, hvor det at slippe vil resultere i en såret person, som du måske elsker
  • I jobsituationer, hvor du er ved at gå helt ned med stress men ikke vil lide nederlag
  • I parforhold og andre relationer, som er giftige og nedbrydende for dig
  • Når du ikke kan få dig selv til at sige fra og sige nej til andre
  • Hvis du er vant til at klare dig selv og ikke kan få dig selv til at bede andre om hjælp
  • Hvis du er afhængig, f.eks. af alkohol, medicin eller andet
  • Når du sidder fast i gamle mønstre og vaner, der bliver ved med at spænde ben for dig

Er du bange for at give slip?

Det kan være rigtig svært og angstprovokerende at give slip. Det er særligt svært at give slip, før du kan se noget andet, som kan skal erstatte det du giver slip på.
Vi vil ofte helst kunne se det nye mål, før vi vover at give slip på det gamle som vi er vant til – Ja, selv hvis det er noget, som vi inderst inde godt ved, slet ikke er godt for os.

Også selvom vi dybest set godt ved, at: Når du gør det, du plejer at gøre, får du det samme resultat, som du plejer at få.

Du kan komme til at blive ved med at kæmpe og kæmpe. Blive ved, både for at finde frem til det nye mål, og for at holde fast i det, du har. Blive ved, indtil du bliver så nedslidt og udmattet, at du ikke har kræfter til at kæmpe mere. Så udmattet, at du bliver nødt til at give slip.

Så hvis du kan mærke, at du kæmper og kæmper selv om det tilsyneladende er forgæves, ja, så er det på tide at stoppe op. Det er på tide at gøre alt hvad du kan, for at bremse ned og stoppe op. Hold op med at kæmpe. Giv dig selv lov til at falde til ro. Også selvom du endnu ikke ved, hvad du så skal gøre. For så længe du er ” i kamp” er din hjerne på voldsomt overarbejde. Den er fuldt optaget af at beskytte dig på den eneste måde, den kender.

Og så længe din hjerne er på overarbejde, er det utroligt svært – ja, ofte umuligt – at tænke klart og roligt.

Anthony Hopkins skrev engang:

” Giv slip på de mennesker, der ikke er klar til at elske dig!

Dette er det sværeste, du skal gøre i dit liv, og det vil også være det vigtigste: Stop med at give din kærlighed og energi til dem, der ikke er klar til at elske dig tilbage.

Drop de hårde samtaler med folk, som ikke ønsker at ændre sig.
Brug ikke din tid sammen med mennesker, der er ligeglade med din tilstedeværelse.
Hold op med at elske mennesker, der ikke er klar til eller i stand til at elske dig.
Jeg ved, at dit instinkt er at gøre alt, hvad der er muligt, for at få alt det du higer efter fra andre, men det er også impulsen, der stjæler din tid, din energi og dit mentale, fysiske og åndelige helbred…når du søger det hos nogen som ikke er i stand til at give dig det.
Når du begynder at manifestere dit liv med glæde, interesse og engagement, er det ikke alle, der vil være klar til at møde dig på dette sted med ren oprigtighed og interesse for hvem du er som menneske…
Det betyder ikke, at du skal ændre, hvem du er.
Det betyder, at du skal holde op med at elske mennesker, der ikke er klar til at elske dig.
Hvis du bliver udelukket eller bliver underlagt fornærmelse, glemt eller let ignoreret af dem, du tilbyder din tid til, gør du ikke dig selv en tjeneste ved fortsat at tilbyde dem din energi og din tid og en plads i dit liv.
Sandheden er, at du ikke er for alle…
Og at ikke alle er noget for dig…
Det er det, der gør denne verden så speciel, for når du finder de få mennesker, du har et ægte venskab, kærlighedsbånd eller forhold til…så er det slet ikke nødvendigt at kæmpe for at få kærlighed mere.
Du ved, hvor værdifuldt det er…
Fordi du har oplevet, hvad der ikke er og hvordan det er ikke at få det lige meget hvad du gør…
Men jo mere tid du bruger på at prøve at få nogen til at elske dig, der bare ikke kan elske dig tilbage på samme måde… Jo mere tid spilder du også på at berøve dig selv den forbindelse med et andet menneske, som du inderst inde ønsker dig mere end noget andet …
Der er milliarder af mennesker på denne planet, og mange af dem vil føle sig naturligt tiltrukket af dig fordi i vibrerer på samme bølgelængde, uanset hvor i verden de befinder sig…
Men…
Jo mere du involverer dig i de mennesker, der bare bruger dig som trøstepude, en reservemulighed, en terapeut og en strateg for deres egne følelsesmæssige sår…Jo mere tid opholder du dig også uden for det fællesskab, du i virkeligheden ønsker at være en del af.
Måske hvis du holder op med at deltage, vil du ikke blive savnet…
Måske hvis du holder op med at prøve, vil forholdet ende…
Måske hvis du stopper med at sende en sms, vil din telefon være mørk og tavs i dage eller uger…
Måske hvis du holder op med at elske nogen, vil kærligheden mellem jer blive opløst…
Men det betyder ikke, at du ødelagde et forhold!
Det betød blot, at du var den eneste, der holdt dette forhold i gang. Det var DIG OG DET VAR KUN DIG, der holdt forholdet i bevægelse.
Det er ikke kærlighed.
Det er binding.
Du giver en chance til alle dem, der ikke ønsker det og sikkert heller ikke fortjener det!
Det mest værdifulde og vigtigste du har i dit liv er din energi.
Det er ikke kun din tid, det er også din energi!
De ting og mennesker som optager dine tanker, fylder i dit hjerte og som dine handlinger og beslutninger måske er styret af.
Det du giver energi til hver dag, er det, der vil blive skabt mere og mere i dit liv.
Det er gennem de mennesker, du giver din tid og energi til, at du vil definere din egen eksistens og liv.
Når du indser dette, begynder du at forstå, hvorfor du er så utålmodig, når du tilbringer din tid med folk, som ikke passer til dig, og aktiviteter, steder, situationer, der ikke passer til dig.
Du vil indse, at det vigtigste, du kan gøre for dit liv, for dig selv og for alle, du kender, er at beskytte din energi mere end noget andet.
Gør dit liv til et sikkert fristed, hvor kun mennesker, der er ‘kompatible’ med dig, er tilladte.
Du er ikke ansvarlig for andre mennesker.
Du er ikke ansvarlig for at redde nogen.
Det er ikke dit job at eksistere for andre mennesker og give dem dit liv, det ene øjeblik efter det andet!

For hvis du har det dårligt, og hvis du føler, at du har en pligt overfor andre, og føler dig skyldig når du ikke lever op til den pligt, er du ved roden til alt ondt, gennem din insisteren, og frygt for, at de ikke vil give dig det, du gav dem…

Det er op til dig at indse, at du skaber din egen skæbne og accepterer den kærlighed, som du synes, du fortjener. Og hvis du er vokset op med følelsen af aldrig at være god nok, vil det ligge i dit sinds DNA, at opsøge bekendtskaber som igen og igen vil bekræfte dig i, at du ikke er god nok og at du skal gøre dig hårdt fortjent for at modtage bare den mindste smule kærlighed fra andre.

Dette er et indgroet mønster som du må og skal bryde ud af!

Beslut dig for, at du fortjener ægte venskab, ægte engagement og fuldkommen kærlighed til og fra andre mennesker. Beslut dig for at du fortjener sunde ligeværdige forhold og venskaber i dit liv.

Beslut dig for at det er det du fortjener og vent så lige lidt…

Vent og se, hvordan alting begynder at ændre sig… ”

Anthony Hopkins 💙

Vise ord fra en vis mand, men stadig kan situationen være umådelig vanskelig, eller helt lige til.

Tag aldrig beslutninger af afgørende type, på vrede eller håbløshed. Dine beslutninger kan i sidste ende være endegyldige og en eventuel fejl kan være uoprettelig.

Stop op og få ro på.

Få ro på, for at kunne tænke klart og få overblik over din situation.

Få ro til at tænke tilbage og trække på dine tidligere erfaringer.

Giv slip og få tid og ro nok til at mærke, hvad der er vigtigt for dig. Mærke, hvad du ønsker, og hvad du gerne vil være fri for.

Få hjælp, hvis du ikke selv er i stand til at stoppe op og få ro på.

Hvis du har været under for stort pres for længe, kan både din krop, din hjerne og dit nervesystem være så voldsomt aktiveret, at det er meget vanskeligt at geare ned og få ro på sig selv. Ja, det kan endda være utroligt vanskeligt at se i øjnene, hvor slemt det står til.
Så er det på tide at få hjælp til at lande godt og sikkert. Få hjælp til at finde tilbage til roen i dig selv. Få hjælp til at finde plads og overskud, så du kan få øje på nye muligheder.

Et “friskt” syn på tingene, er tit en glimrende ide, for du kan være nået så lang ud, at du går med skyklapper, og slet ikke ser mulighederne mere. Tit er en god ven/veninde det der skal til for at åbne dine øjne igen. En person som kender dig godt og vil dig det bedste.

For først når du har sluppet kampen og er kommet i ro, kan du virkelig mærke dig selv. Mærke ordenligt efter og række ud efter det, du har brug for. Mærke, hvor det er nødvendigt for dig at give slip og lade de ting opløse sig, som ikke længere er gode for dig at holde fast i.