Livet handler om at leve i nutiden, glæde sig til fremtiden og lære af fortiden.
Et gammelt ordsprog, der stadig er sandt, men som aldrig har været sværere at leve efter, end det er nu.
Vi er i gang med at nedbryde en hel generation med forventninger og præ-
stationspres. Det er foruroligende, at vi har skabt et samfund, hvor alt for mange oplever livet som et individuelt udskillelsesforløb.
Der er ikke længere den samme tid til at stoppe op og reflektere.
Der er ikke plads til at vise svaghed eller stille spørgsmål.
Der er ikke tid til at prøve sig selv eller ting af.
Liver er blevet et kapløb, og det gælder om at komme først og blive bedst.
Presset fra omverdenen og en selv er enormt, og vinder man ikke så taber man – den gyldne middelvej er forsvundet. Den er blevet ubrugelig.
Samfundet har ofte brug for at komme de mennesker som ikke lever op til de nye standarter, i kasser. Kasser der desværre ikke er blevet tidssvarende opdateret, og som folk derfor er i alt for længe.
Samtidig er der i denne nye tid kommet en bred vifte af nødudgange i form af f.eks. medicinering, stoffer og grupperinger der lokker med den tiltrængte pause og det sammenhold og den accept man jagter.
At komme tilbage til et meningsfyldt liv med selvrespekt og selvtillid kræver bestemt hårdt arbejde, men det er vigtig at blive mødt med respekt og forståelse i konstant øjenhøjde.
Med vores kognitive tilgang giver det ingen mening at bruge år på at finde ud af hvorfor man endte hvor man gjorde. Det er langt klogere at acceptere at man er der hvor man nu engang er, og så bruge energien på at finde og nå sine nye realistiske mål – med den rette støtte.
RECOVER – RETHINK – REBUILD
Verdenen og livet er i rivende udvikling, men vi efterlader ingen.