Selvbedrag er situationer, hvor vi lyver for os selv. Det er faktisk vores sind, som narrer os. Selvbedrag forekommer, når vi overbeviser os selv om, at noget er sandt, selv om det egentlig ikke passer. Men vi gør det ubevidst.
Måske gør sandheden for ondt, virker urealistisk eller unfair. Måske er man bange for eller flov over at sandheden kommer frem, eller vil man bare ikke acceptere den. Man skal i hvert fald aldrig sammenligne de løgne der kommer med selvbedrag med den beviste løgn. Med den underbevidste løgn er det underbevidstheden der går i forsvarsposition, og den kan holde stand i årevis hvis situationen kræver det.
Ting som parforhold, venskaber, familie, job og misbrug er så essentielle for os, at hvis de ikke går som ønsket eller håbet, går vi i den selvbedrageriske adfærd. En adfærd der i det lange løb er uudholdelig og ødelæggende for både selvtillid og selvværd. I sidste ende vil f.eks.. det dårlige parforhold sikkert slutte, men mange år er spildt og arrene er blevet dybe, hvilket giver nye sværere betingelser. Det tager bevidstheden længere tid at tro på den rigtige sandhed og det gode når den netop har brugt årevis på at tro på det modsatte.
Dejavu fra i går.
I går var jeg hos den lokale købmand lige over middag. Foran mig ved disken stod en dame på 50 – 55 år, normalt pænt klædt, nærmest lidt overdrevent høflig og beskeden bad hun om 2 små 5 cl. flasker vodka. Hun snakkede konstant med ekspedienten, mens hun hurtigt fik de 2 flasker i lommen og ønskede os alt fra en god dag og godt vejr til nærmest et lang og lykkeligt liv. Da jeg kom ud på parkeringspladsen var hun ved at smide en af flaskerne i skraldespanden. Selvom det for mig helt tydeligt var en flaske, kunne jeg se på hende at hun var overbevist om at jeg nok troede at det nok var et stykke ispapir eller lignende, og hun nikkede høfligt og ønskede mig en god dag igen, som om hun aldrig havde set mig før.
Jeg tænkte scenariet igennem mange gange i går, og huskede pludselig igen hvordan jeg for over 20 år siden dagligt var i forskellige kiosker og gjorde nøjagtigt det samme.
Man er jo ikke alkoholiker hvis man kun køber små flasker, og snakker man med alle og beviser at man ikke snøvler, er der nok ingen dr fatter mistanke. I slutningen af min drikkende periode var jeg i de samme kiosker flere gange om dagen hver dag, og jeg husker at der til sidst ikke var mere vodka, rom eller gin på hylden og jeg måtte købe gammel dansk i stedet. Men jeg husker også at jeg var 100% sikker på at de aldrig ville opfatte mig som andet end en helt almindelig kunde, der var der for 1. gang og nok bare ville ha en drink om aftenen og derfor slet ikke kunne overskue at købe en stor flaske, for hvad skulle jeg dog bruge den til, hvis jeg var helt normal.
Alt sammen var et stort bedrag hvor jeg var den eneste der blev bedraget. Jeg er helt sikker på at manden i kiosken vidste at jeg var alkoholiker, og måske endda fandt mig en smule irriterende med min snakken løs om vind og vejr. Det var uendelige kræfter og tanker jeg brugte på at udtænke denne, for mig skudsikre plan – en plan som en 5-årig ville kunne gennemskue.
At lyve overfor andre for at overbevise os selv
En af de mest snedige måder at bedrage sig selv på er ved at lyve overfor andre og derved lyve overfor sig selv. Dette sker i situationer, hvor vi forvrænger historier, situationer og opfattelser, når vi viderefortæller dem. I starten er vi bevidste om denne lille forvrængning af sandheden. Men lidt efter lidt bliver vi trukket ind i historien og de involverede personer.
Hvis denne mekanisme med at lyve overfor andre gentages adskillige gange, så bliver løgnen til sandhed. Selv for den person, som skabte den. En mulig forklaring på dette fænomen er, at hjernen tilpasser sig til uærligheden fordi den udløser en slags lykkefølelse, i form af at alt er som det jo skulle ha været. Derfor udleves løgnen som en virkelighed. Det er, som om vi har glemt, at vi har fundet på det hele. Selv i lyset af det klare bevis på, at det er en løgn, så bliver vi ved med at benægte virkeligheden. Ikke på grund af mangel på ærlighed, men på grund af selvbedrag.
Ingen er immun overfor denne type bedrageri. Det er et meget hyppigt fænomen og til en vis grad et meget normalt et – alle vil gerne være som de tror er rigtigt eller som det forventes. At befri sig selv for sine løgne kræver meget personlig reflektering og ikke mindst stort mod. At kigge indad og forstå sine egne værdier, idealer og længsler er det første skridt mod at beskytte sig selv mod ethvert selvbedrag. Samtidig må man også være modig nok til at give slip på de ting, hændelser eller personer der førte til selve bedragets fødsel. Måske bliver resultatet ikke som man drømte om eller håbede på, men det bliver ærligt og derved kan man forholde sig ærligt til det og komme nærmere de mål, man virkelig ønsker at opnå.
