Kærlighed

Kærlighed – P.S jeg elsker dig

De fleste mennesker omtaler kærlighed som noget varmt og smukt, og forbinder ordet med en følelse af lykke, samhørighed og glæde. Men hvad sker der når kærlighed gør ondt ? Når det gør ondt at elske, eller at blive elsket. Når alt det lyserøde forsvinder og kærligheden i stedet føles ensom og smertefuld ? Hvad sker der når vi giver vores kærlighed til ting som vi egentlig ikke burde, som f.eks. misbrug?

Kan vi komme til et punkt hvor vi faktisk elsker ananas på pizza, et par bukser eller det sus men får i starten ved et misbrug, mens vi samtidig ikke kan få ordene “jeg elsker” frem, hverken over for os selv eller et andet menneske.?

På dansk kan man enten lide ting eller elske ting, men det er lige i underkanten kun at kunne lide et par nye bukser, og samtidig alt for meget at elske sig selv.

Det græske sprog har fire ord for kærlighed, som bliver brugt om forskellige former for kærlighed. :

• Storge er den naturlige kærlighed som findes mellem familiemedlemmer.
• Eros er den erotiske og romantiske kærlighed som findes mellem par, der har en fysisk/kropslig forbindelse til hinanden. Det er den betydning, de fleste forbinder ordet kærlighed med.
• Filia er kærlighed blandt venner, en slags broderkærlighed, der stiller den anden højere end sig selv.
• Agape, at holde af og være knyttet til andre, især familiemedlemmer men også nære venner. Et  kæledyr kan også være genstand for denne type kærlighed. Agape kan desuden indgå i en negativ sammenhæng, som i kærlighed til penge, vold, etc.

Andre former for kærlighed

• Charis: Kærlighed til andre i almindelighed, som f.eks. næstekærlighed; en velgørenhed eller uselvisk kærlighed hvor man som giver, ikke forventer noget til gengæld
• Metta: Ubetinget kærlighed til alle levende væsener, denne form er et begreb fra buddhismen
• Broderlig hengivenhed, en dybere kærlighed mellem venner, som om de var brødre/søstre.
• Beskyttende kærlighed, hvor man beskytter andres ve og vel, som om det er ens egen
• Kærlighed over for fremmede, også kaldet gæstfrihed.
• Romantisk kærlighed, også kendt som den klassiske forelskelse 
• Platonisk kærlighed
• Egocentrisk kærlighed, hvor man forsøger at få opfyldt sit eget behov for at blive elsket af en anden
• Kærlighed til en abstraktion, f.eks. sandfærdighed, kærlighed til sprog, orden, en livsfilosofi mm.
• Rituelle former for kærlighed, kendt som en ædel, hensynsfuld, høflig eller høvisk kærlighed.
• Kærlighed til et objekt eller en del af legemet udenfor de sædvanlige erogene zoner (i ekstrem grad: fetichisme)
• Kærlighed til et land eller område (patriotisme)

Kærlighed gør ondt

Kærlighed gør ikke ondt. Kærlighed gør godt og heler. Afvisning, svigt, løgn, utilstrækkelighed, utålmodighed, utilgængelighed, ensomhed, ikke at blive set og hørt, ikke at blive anerkendt – dét gør ondt. Det er ikke kærligheden der gør ondt, men manglen på samme.

Vi overgiver os til et andet menneske, eller os selv, med ønsket om kærlighed og samhørighed, men med denne overgivelse følger ofte også negative følelser. Alle sammen følelser der opstår, når kærligheden ikke er til stede.

Mange oplever, at kærligheden gør ondt. At det ikke længere er sjovt at elske et andet menneske. At der er alt for lidt kærlighed og for meget smerte. Måske elsker de hinanden, men formår ikke at vise det på en måde så partneren forstår det. Måske er tålmodigheden lille, og konflikterne mange. Så mange, at det bliver svært at mærke samhørigheden, mildheden, sandheden, kærligheden.

Ikke kun i parforholdet, men også i forholdet til sig selv kan kærlighed være svært. Det er ikke selvkærligheden der gør ondt, men mangel på samme. Det kan være så svært at elske sig selv, at tillade selvkærligheden, når man ikke kan se det smukke i sig selv, når man mister tålmodigheden med sig selv, når man skammer sig og synes man er forkert. Og når man er det sted, er det lige præcis selvkærlighed man har brug for. Tålmodighed, omsorg, overbærenhed, kærlige ord og mildhed. Fra dig til dig.

Det er et konstant arbejde med sig selv og en konstant mærken efter hvad der føles rart at være i. Men på intet tidspunkt skal man fordybe sig i overtænkning og tro at det er så svært at det er nemmere at give op. Vi har brug for kærligheden i vores liv, og har vi den ikke, forfalder vi nogle gange til i enten selvmedlidenhed, eller direkte misbrug både fysisk og psykisk, over for os selv såvel som andre. Det sker som regel i ønsket om blot at høre til et sted og alligevel føle at man elsker og bliver elsket, men bare af helt andre og ulogiske ting, end den kærlighed vi søgte fra starten af.

I vores kultur er vi vokset op med, at kærlighed er forbundet med forelskelse, romantik, tosomhed, og dybe altoverskyggende følelser. Når vi taler om kærlighed, taler vi som oftest om noget lykkeligt, og dejligt. Vi taler om følelser – om når “det bare føles rigtigt”. De fleste kan samtidig skrive under på, at det langvarige parforhold ofte oplever perioder, hvor det ikke bare “føles rigtigt”.

At elske et andet menneske, og at elske sig selv, kræver et aktivt valg. Kærlighed beror ikke alene på følelser, men på et aktivt valg om at elske, om at være tålmodig når det kræves, om at være gavmild, om at være overbærende, om at tåle, tro, udholde og håbe. Det er store ord der kræver stor vilje. Og det kan godt koste noget. Det kan til tider gøre ondt, fordi vi ikke altid formår at efterleve det, eller fordi vores partner ikke formår det. Kærlighed er en beslutning du tager om at stå sammen i tykt og tyndt, mens du kontinuerligt vælger at se og fokusere på det bedste i din partner…samtidig med at du også ser og  fokuserer på det bedste i dig selv.

Og selvkærlighed kan gøre mindst lige så ondt. For hver gang vi elsker os selv, bliver vores indre lille pige eller dreng, også mindet om alle de gange hvor vi ikke har elsket os selv. Hvor jeg har talt hårdt til mig. Været overkritisk og utålmodig, eller bebrejdet mig selv for ting jeg ikke har gjort godt nok.

Det du ikke kan rumme hos dig selv, kan du heller ikke rumme hos andre. Det du ikke kan elske hos dig selv, bliver også desto sværere at elske hos andre.

Kærlighed koster noget. For hvor der er kærlighed vil der også kunne snige sig smerte ind. Og hvor der er dyb kærlighed, vil der også altid være en risiko for dyb smerte.

Vi skal ikke være bange for at kærligheden gør ondt. Det er ikke kærligheden der gør ondt, det er alt det der skal heles, der gør ondt, og forvirrer og larmer i vores ubevidste sind.

Når vi bliver elsket kommer den lille sårede pige eller dreng ofte frem, og vil have en bid af kærligheden. De vil også elskes. Når vi bliver elsket og mærker glæden ved at blive elsket, vil vi også samtidig mærke den dybe smerte over alle de gange vi ikke er blevet elsket, og vi vil ofte opleve frygten for at miste kærligheden igen. En frygt der ind i mellem kan få os til at opføre os på uhensigtsmæssige måder, som f.eks. at trække os fra et forhold før den anden måske gør det, eller lægge låg på følelserne så vi ikke mærker dem så meget, og så det gør tilsvarende mindre ondt hvis vi mister kærligheden igen. Vi undgår måske at sige de 3 små (men store) ord, for ikke at føle os sårbare, ved at blotte vores inderste følelser for et andet menneske. Mennesker er yderst kreative når det kommer til at beskytte sig selv fra frygten for at miste kærligheden, men i virkeligheden lægger vi kun afstand til den kærlighed vi ønsker at opleve, når vi lader frygten for at miste den, styre vores handlinger.

Det er ok at mærke frygten og at anerkende dens eksistens. Minder om smerte, svigt og mistet kærlighed, er en vigtig del af vores bagland, og kan bruges konstruktivt hvis vi lader dem lære os at vælge anderledes i fremtiden – så giv dig selv lov til at elske dig selv og elske andre, på både godt og ondt.