Jeg er født i 1968, som den førstefødte ud af en søskendeflok på 3 børn. Min tidlige barndom var glad og bekymringsfri, indtil min far døde efter et år med sygdom, da jeg var bare 5 år. Han efterlod sig mig og min mor og lillebror.
Min mor mødte en ny mand 1 år senere, men min stedfar og jeg havde svære konflikter med hinanden, næsten lige fra starten. Min lillesøster kom til verden men konfrontationerne mellem ham og jeg voksede hastigt og allerede som 7 årig, blev jeg derfor sendt hjem til min mormor og morfar at bo.
Selv om jeg savnede min familie, var det stadig et mareridt at komme hjem på besøg i weekenderne, hvor både den fysiske og psykiske vold fortsatte. Det satte mange spor i min unge barnesjæl og jeg kæmpede både med ensomhed, håbløshed, lavt selvværd og mangel på tilhørsforhold. På et tidspunkt havde jeg et voldsomt sammenstød med min stedfar, som kunne være endt grueligt galt, men som alligevel endte med at jeg fik sat mig så meget i respekt, at den fysiske vold stoppede helt efter den dag.
Jeg oplevede mange svigt i barndommen og da jeg senere flyttede sammen med en kæreste, gentog oplevelsen af svigt sig i form af utroskab, som tillige skete med en af mine gode venner. Det ene førte det andet med sig og i midten af 20’erne levede jeg det vilde liv med masser af sprut, fester og vilde oplevelser. Det er svært at sige præcis hvornår det skete, men da jeg som 30 årig blev far til min søn, satte hans mor mig stolen for døren.
Det endte med at jeg måtte gennemgå minnesotakuren i 1999 og jeg har ikke rørt en dråbe alkohol siden.
Jeg har prøvet mange ting i mit liv, både erhvervsmæssigt og personligt. Som helt ung havde jeg bl.a. en vildsvinefarm i nogle år, jeg var Danmarksmester i kickboxing, jeg har været kok, bartender, foredragsholder samt haft en stor tattoo shop i Odense i 10 år. For nogle år tilbage blev jeg så talsmand for en stribe af butikker der alle blev afpresset af bander i Odense, for såkaldte beskyttelsespenge. Det var et langt og hårdt forløb hvor jeg havde politibeskyttelse i døgndrift i et par år, og det gav da også grobund for både angst og depression, at skulle leve på den måde. Når kroppen er i uafbrudt “fight or flight mode” producerer den mange stresshormoner, som over tid har en utrolig negativ indvirkning på både krop og sind.
Sidst men ikke mindst, var jeg så uheldigt at blive påkørt i en bilulykke i 2019, som efter et langt udredelsesforløb, viste sig at have ført både piskesmæld, kronisk hovedpine og PTSD med sig.
I dag lever jeg et liv i fordybelse og refleksion, med gode sunde relationer, samt et gennemtrængende ønske om at give andre den hjælp, som jeg aldrig selv fik, da jeg havde mest brug for den. Jeg har lært at der ligger en stor styrke i at kunne bede om den hjælp man har brug for, og den dyrekøbte lektie vil jeg gerne lære fra mig til andre nu.
Læs hele Lars´ livshistorie her