Der er mange, der taler om tilgivelse, når vi igennem livet løber ind i vrede, had og frustrationer.
Men lad os lige slå helt fast til at starte med, hvad tilgivelse IKKE er:
Tilgivelse er IKKE at acceptere. Det vil sige, at hvis du f.eks. er blevet krænket eller svigtet af en du har tæt på dig, så betyder tilgivelse IKKE, at du synes krænkelsen eller svigtet var i orden.
Tilgivelse er ikke et religiøst koncept. Tilgivelse handler om dig og hvordan du har det indeni.
Når du er vred, bitter og hadefuld, så har disse følelser blandt andet til formål at beskytte dig mod det menneske, som har krænket eller svigtet dig eller de handlinger som er begået mod dig. Følelserne er en beskyttelse af dig. Når du er vred på et menneske, lægger du afstand til dem og det giver dig en mulighed for at passe på dig selv og sørge for, at du kan give dig selv det du har brug for. Du kan måske endda mærke det – når du er vred, ligger vreden som barriere mellem dig og det menneske du er vred på. Derfor er det aldrig hensigtsmæssigt at være vred på dig selv, for du fjerner dig dermed fra dig selv og det er aldrig godt.
Så hvad er tilgivelse?
Tilgivelse er, når du slipper vreden, hadet og bitterheden. Det kan foregå med ét, som når du har en prop i øret og den ”popper” – pludselig er det som om følelserne slipper dig. Det kan også ske gradvist – at du slipper lidt af gangen i takt med, at du finder ud af at passe på dig selv, og får bearbejdet den negative oplevelse. Det er ofte en proces når vi tilgiver et andet menneske for noget.
Når du slipper de smertefulde følelser, mærker du lettelse og ro. Der bliver meget bedre plads indeni dig.
Hvem skal du tilgive?
Når du er vred og hadefuld overfor mennesker der har svigtet dig, giver det ingen mening at tale om tilgivelse. Det kan føles provokerende og bebrejdende, hvis andre taler til dig om at tilgivelse kan hjælpe. Det du hører, er nemlig, at du bliver bedt om at give slip på det der beskytter dig mod yderligere krænkelser og svigt – vreden. Det giver ingen mening følelsesmæssigt.
Det minder mig meget om trin 4 og 9 i minnesotakurens 12 trin, som absolut intet har med Gud at gøre, men blot er en guide der kan bruges i mange af livets små og store udfordringer.
Vi kan tilgive alle på papiret, men i virkeligheden er den allervigtigste at tilgive faktisk dig selv. Du må, når du arbejder med svigt og krænkelser og den vrede, bitterhed og skuffelse, der følger efter, starte med at tilgive dig selv for at føle sådan som du gør.
Tag din vrede alvorligt, tal om den til andre, tal om hvad det gjorde ved dig at blive krænket og svigtet. Fortæl en eller flere, som du stoler på, hvad det betød for dig at blive svigtet på den måde og stå ved dine følelser. På den måde tager du dig selv alvorligt – og en ekstra gevinst er, at du kan tillade andre at støtte dig i at være der hvor du er.
Hvis du prøver at flytte dig fra der hvor du er, vil du opleve modstand og det kan blive svært for dig at komme igennem de svære smertefulde følelser og ud på den anden side.
At tilgive bliver ikke nemmere med tiden, og du vil sikkert stå i situationen flere gange i livet, nogle gange værre end andre. Jeg har selv prøvet det flere gange i mit liv og først som 30 årig fik jeg værtøjerne til at gøre det ærligt, og få lukket af for hvad jeg vil kalde en stille dræber.
Hvordan gør du konkret?
Når du skal arbejde med tilgivelse, så skriv et brev, hvor du fortæller hvad dine oplevelser har gjort ved dig. Lad være med at tage hensyn eller lægge filter på. Skriv fra hjertet, så ærligt og åbent du kan.
Fortæl hvad der gjorde dig vred, hvilke hævnfantasier du har, hvordan du føler dig skyldig eller skamfuld, fortæl om din sorg og beskriv de handlinger som blev begået mod dig.
Personligt sendte jeg brevet med posten og modtog det så nogle dage senere. Det kan virke dumt men det gjorde noget.
Skriv i jeg form – skriv til dig selv.
Læs brevet højt for dig selv. Læs det igen for en du har tæt på dig eller din terapeut / coach / behandler. Det er vigtigt ikke at blive afbrudt i din oplæsen, og at give dig selv lov til at blive ked af det. Føl ærligt det du har skrevet, og tag det til dig. Brænd det eventuelt bagefter.
Hvis du bliver ved med at nære smertefulde følelser overfor et andet menneske igennem længere tid, bør du søge hjælp til at få dem bearbejdet. Destruktive følelser er ikke sunde at bære rundt på i lang tid.
Husk endelig, at der er nogle ting, som du ikke ”kommer over”, men som du kan komme igennem med hjælp. Mindet om hændelserne vil altid være der og smerten vil du altid kunne huske, men det hele kan blive som et sløret minde, der ikke længere får dig ud af balance, når du tænker på det.
Lad dig ikke gå på af mennesker, som ikke forstår at du ikke er ”kommet over” det. Tag vare på dig selv, få hjælp og støtte til det der er svært – det er den mest kærlige handling du kan foretage dig overfor dig selv.
Husk at være 100 % ærlig både over for dig selv og dem du vil tilgive. Det er en svær opgave, og kommer der senere ting op, som du føler du har glemt at tilgive, gør du det bare igen. Det kan nemt være at personen du vil tilgive føler det er gjort, men hvis du stadig føler en rest af nag i dig, skal det gøres for at sætte dig selv fri.
